Mød din kropsterapeut og massør Ivan Skafte Bundgaard:
Totum kropsterapi og A.M massage

 

Kropsterapi - Stræk af lår og balle muskulaturen
Kropsterapi - Stræk af lår og balle muskulaturen - beskåret

 

Jeg brænder for at hjælpe dig, som har ondt. I kroppen og sindet. Det gør jeg gennem Totum kropsterapi og massage. 

 

Siden 2001 har jeg som uddannet fysiurgisk massør hjulpet hundredvis af mennesker med spændte og ømme muskler.

 

Ret hurtigt gik det op for mig, at sind og krop hænger uløseligt sammen. 

 

Derfor valgte jeg at uddanne mig til Totum kropsterapeut. På den måde kan jeg bedre bruge min viden om forbindelsen mellem krop og sind i behandlingen.

 

 

Klinik Sind og Krop, Totum Kropsterapi v. Ivan Skafte-Bundgaard Herlev - Brønshøj
Akku-tryk, behandling af myoser
Kropsterapi
Kropsterapi - behandling af skulder og nakke

Hvad er Totum kropsterapi?

 

 

 

 

Kropsterapi baserer sig på anerkendte teknikker og metoder.

 

Terapien inkluderer:

 

  • Forskellige massageteknikker 
  • Åndedrætsteknikker
  • Aku- og zonetryk 
  • Ledfrigørelse 
  • Samtaleterapi (hvis du ønsker det)
  • Indre barn (hvis du ønsker det)

 

Fokus i kropsterapi er ikke kun at behandle symptomer som hovedpine eller ømhed i kroppen. Det er at løse de dybereliggende årsager.

 

Udgangspunktet i Totum kropsterapi er, at smerten ikke nødvendigvis sidder samme sted som den fysiske smerte.

 

Terapien styrker kroppen til at kunne restituere og dermed helbrede sig selv. Den foregår på en briks. Der er ingen lange forløb med genoptræning og psykologisk samtale, og behandlingen er 100% medicinfri.

 

I mig får du en behandler, som tænker hele vejen rundt om dig som menneske. Vi arbejder både med din krop, dit sind og din psyke. Intet er for småt, og intet er for stort.

 

Ingen skal lide, hvor de kan lindres. Heller ikke du. 

 

Hvem er Ivan?

 

Klinik Sind og Krop, Massage v. Ivan Skafte-Bundgaard Herlev - Brønshøj
Massage af læggen og benet

Faktisk begyndte min karriere et helt andet sted end i behandlerbranchen. 

 

Jeg er oprindeligt uddannet elektriker og elinstallatør. Jeg har arbejdet i den rådgivende branche med elinstallationer og styringer.

 

Jeg har været kvalitetschef på store infrastrukturprojekter på Storebæltsprojektet, Øresundsænketunnel, Metroprojektet fase 1-2-3. Senest har jeg siddet som kvalitetschef/direktør i 14 år i en mellemstor virksomhed. 

 

 

Så hvad laver jeg dog nu som kropsterapeut, tænker du måske? 

 

 

Jeg ser med stolthed tilbage på min tekniske karriere. Nu er tiden til noget andet.

 

Det er arbejdet med mennesker - at få dem til at føle sig værdige, sætte retning på livet eller komme ovenpå - som jeg er passioneret for. 

 

Mange adfærdsmønstre - gode som dårlige - ligger lagret i kroppen. Kan jeg åbne for dem, så kan du frigive en masse energi, som du bruger i det skjulte i dagligdagen. 

 

Derfor er det fantastisk at arbejde som kropsterapeut. Kropsterapien kan hjælpe til at løsne for den fysiske del, den psykiske gennem arbejde med traumer/indre barn eller det systemiske for at give en behandling og bevidsthed, der balancerer din krop.

 

Jeg er en katalysator. Det er vigtigt at sige. Det er samarbejdet med dig, som gør hele forskellen. Selvfølgelig sammen med tiden imellem behandlingerne, hvor du selv arbejder videre.

 

Min tilgang er ydmyg og passioneret. Mit mål er altid at møde dig i øjenhøjde og skabe en tryg ramme for dig.

 

Tre ting, livet har lært mig

 

  • Jeg har været deltidsbrandmand i 20 år, hvilket bragte mig tæt på tragedier og sorg. Jeg har oplevet andre menneskers tab af liv, familie eller førlighed
  • Jeg har været igennem skilsmisser, hvor jeg satte ambitioner og arbejde højere end familien
  • Jeg har været igennem et kræftforløb. Her mødte jeg de bedste mennesker, som gav mig livet og troen på livet tilbage

For mig har det betydet alt, at der var mennesker, som utrætteligt hjalp. Det vil jeg gerne give mit ydmyge bidrag til. 

 

 

Kropsterapi og massage
Kropsterapi og massage

Kontakt mig for en afklaring

 

Er du i tvivl, om jeg er den rette til at hjælpe dig gennem Totum kropsterapi? 

 

Tøv ikke med at sende mig en mail til info@sindogkrop.dk eller ringe på 2346 0155.

 

Så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig. 

 

Du er også velkommen til at booke en tid direkte i min onlinekalender her.

Find klinikken her

Klinik Sind og Krop, Kropsterapi v. Ivan Skafte-Bundgaard
Diplomer

 Det at kunne kombinere behandlingstyperne eller arbejde med dem hver for sig, giver mig nogle stærke værktøjer og en effektiv behandling af en klient".

Ivan Skafte-Bundgaard, kropsterapeut og massør

Denne side bruger cookies. For at fortsætte skal du acceptere brugen af cookies.